L 97 Forslag til lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler.

(Bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugerkontrakter).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Retsudvalget (REU).

Formålet med loven er navnlig at forbedre forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med løbende kontraktforhold, således at forbrugerne normalt ikke bindes af langvarige kontrakter, som det på tidspunktet for aftalens indgåelse er vanskeligt at overskue konsekvenserne af. Der fastsættes generelle regler om en længste bindingsperiode og et længste opsigelsesvarsel i aftaler om løbende levering af varer og tjenesteydelser. Således skal bl.a. forbrugeren som hovedregel kunne opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse.

Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 112 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 112 stemmer.
Partiernes ordførere
Benny Engelbrecht (S), Marion Pedersen (V), René Christensen (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Vivi Kier (KF), Bente Dahl (RV) og Line Barfod (EL)