L 59 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Løntilskud til private arbejdsgivere).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indebærer, at modtagere af dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp fremover skal have været ledige i en sammenhængende periode på 6 måneder, før de kan ansættes med løntilskud hos private arbejdsgivere. Loven er en implementering af de ændrede krav til den danske løntilskudsordning, som følger af Europa-Kommissionens fritagelsesforordning, som blev vedtaget den 6. august 2008. Loven trådte i kraft den 31. december 2008.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).
Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Louise Elholm (V), Bent Bøgsted (DF), Eigil Andersen (SF), Knud Kristensen (KF), Morten Østergaard (RV) og Per Clausen (EL)