L 16 Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven).

(Frokostmåltid i daginstitutioner m.v.).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven består af to dele. Med første del tilbydes et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner som en del af dagtilbudsydelsen. Samtidig justeres loftet for forældrebetaling. Med den anden del kan kommunalbestyrelsen fastsætte tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud i løbet af året for at skabe større fleksibilitet for kommunerne. Første del af loven trådte i kraft den 1. januar 2010, dog med mulighed for at reglerne finder anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen vælger at tilbyde frokostmåltid fra 2009. Anden del af forslaget trådte i kraft den 1. januar 2009.

Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 45 (S, SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 45 (S, SF og EL).
Partiernes ordførere
Karen Ellemann (V), Lene Hansen (S), René Christensen (DF), Anne Baastrup (SF), Vivi Kier (KF), Marianne Jelved (RV), Line Barfod (EL) og Villum Christensen (LA)