L 140 Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven.

(Erhvervsrettet danskundervisning på internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik (UUI).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Med loven etableres et gratis, erhvervsrettet danskundervisningstilbud på internettet (Online Dansk). Dette sker for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Formålet med Online Dansk er at give udlændinge og deres familier mulighed for at begynde at lære dansk, allerede før de kommer til Danmark – og eventuelt også efter ankomsten til Danmark (som supplement til den danskundervisning, som tilbydes på sprogcentre m.m.). Derudover indsættes der med loven en udtrykkelig bestemmelse i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. om, at EU-grænsependlere har samme ret til danskuddannelse som de udlændinge, der har opholdstilladelse og bor i Danmark.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Partiernes ordførere
Kenneth F. Christensen (S), Karen Ellemann (V), Martin Henriksen (DF), Meta Fuglsang (SF), Charlotte Dyremose (KF), Lone Dybkjær (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)