L 129 Forslag til lov om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre.

Af: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Behandlet sammen: L 128, L 129 og L 131.

Efter 1. behandling henvist til Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold (UGF).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indeholder en række forskellige konsekvensændringer som følge af lovforslag nr. L 128 om Grønlands Selvstyre.

Lovforslaget byggede på det udkast, som indgik i grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning fra april 2008. Lovforslaget havde inden fremsættelsen været forhandlet mellem regeringen og Grønlands landsstyre, og Grønlands Landsting har på baggrund af en vejledende folkeafstemning indstillet, at lovforslaget fremsattes.

Loven trådte i kraft den 21. juni 2009, og samtidig ophævedes en række rammelove, som vedrørte det hidtidige hjemmestyres overtagelse af sagsområder.

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, IA, SIU, TF og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 18 (DF).
Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, IA, SIU, TF og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 18 (DF).
Partiernes ordførere
Henrik Høegh (V), Mogens Jensen (S), Søren Espersen (DF), Kristen Touborg (SF), Per Ørum Jørgensen (KF), Niels Helveg Petersen (RV), Line Barfod (EL), Juliane Henningsen Heilmann (IA) og Lars Emil Johansen (SIU)
Sambehandlet med