L 122 Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Behandlet sammen: L 122 og L 123.

Efter 1. behandling henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet). Direktivet gennemføres desuden i bl.a. lov om ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.

Lovens hovedformål er – i overensstemmelse med servicedirektivet – at sikre et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Lovens formål er at fjeme unødvendige handelshindringer, at lette adgangen til at etablere virksomhed i Danmark og at lette adgangen til at levere tjenesteydelser i Danmark på midlertidig basis, dvs. uden at have etableret virksomhed i Danmark. Herudover skal loven forbedre det administrative samarbejde med de andre EU/EØS-lande og lette udenlandske servicevirksomheders mulighed for at starte virksomhed i Danmark ved hjælp af en kvikskranke.

Servicedirektivet skal være gennemført i national ret senest den 28. december 2009.

Lovforslaget vedtaget med 64 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 44 (S (ved en fejlafstemning), SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 64 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 44 (S (ved en fejl) , SF og EL).
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Henrik Dam Kristensen (S), Colette L. Brix (DF), Karsten Hønge (SF), Tom Behnke (KF), Morten Helveg Petersen (RV) og Frank Aaen (EL)
Sambehandlet med