L 114 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven består af to dele. I den første del ændres reglerne om forældrepålæg fra en »kan«- til en »skal«-bestemmelse for at sikre, at kommunalbestyrelserne i højere grad anvender forældrepålæg som redskab i indsatsen over for udsatte børn og unge og deres forældre. I den anden del indføres et ungepålæg, der forpligter kommunalbestyrelsen til at pålægge 12-17-årige at modtage et relevant tilbud eller at udføre konkrete handlepligter, når visse nærmere angivne forudsætninger er til stede.

Lovforslaget var en udmøntning af regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om finansloven for 2009. Loven trådte i kraft den 1. juli 2009.

Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 50 (S, SF, RV og EL).
Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 50 (S, SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Ellen Trane Nørby (V), Mette Frederiksen (S), René Christensen (DF), Özlem Sara Cekic (SF), Vivi Kier (KF), Marianne Jelved (RV) og Line Barfod (EL)