F 33 Vil udenrigsministeren på baggrund af det irske nej til Lissabontraktaten og de irske indrømmelser i forhold til denne overveje også i Danmark at afholde folkeafstemning om Lissabontraktaten?

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2008-09
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 72. Af Morten Messerschmidt (DF).

Fremsat 07-05-09 ....... FF 6943
Bortfaldet 07-05-09 ....... FF 6960

V 73. Af Michael Aastrup Jensen (V), Kim Mortensen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Helle Sjelle (KF) og Lone Dybkjær (RV).

Fremsat 07-05-09 ....... FF 6949
Vedtaget 07-05-09 ....... FF 6960

Fuld tekst:

V 72:

»Folketinget konstaterer, at der i Danmark findes en god tradition for ved ratifikation af EU-traktater at holde folkeafstemning. Dette er flere gange sket - også uafhængigt af grundlovens § 20. Det irske nej til Lissabontraktaten bekræfter, at det nytter at sige nej. Således har det irske nej ført til, at den rotationsprocedure i EU-Kommissionen, der oprindeligt var lagt op til, er blevet afskaffet. Men der er fortsat mange problemer med traktaten. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at udskrive en folkeafstemning om spørgsmålet i Danmark. Kun således kan godkendelsen ske efter reelle demokratiske principper.«

V 73:

»Folketinget henviser til Folketingets behandling af forespørgselsdebat den 11. december 2008 og af beslutningsforslagene fra henholdsvis SF, EL og DF, hvor folkeafstemning om Lissabontraktaten blev nedstemt.«

Afstemning:

V 73 vedtaget med 81 stemmer (V, S, SF, KF, RV og LA) mod 18 (DF og EL).

V 72 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Michael Aastrup Jensen (V), Kim Mortensen (S), Morten Messerschmidt (DF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Helle Sjelle (KF), Lone Dybkjær (RV) og Per Clausen (EL)