B 82 Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af et 10-årigt moratorium for nyanlæg, udbygning og udvidelse af motorvejsnettet.

Samling: 2008-09
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Trafikudvalget (TRU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at indføre et 10-årigt stop for nyanlæg og udbygning og udvidelse af motorvejsnettet i Danmark. Enhedslisten mente, at trafikale problemer som f.eks. trængsel ikke skulle løses ved anlæg og udvidelser af veje, men ved bedre kollektiv trafik. Enhedslisten foreslog derfor et anlægsstop for motorveje, og at de midler, der påtænktes investeret i vejene, i stedet anvendtes til at udbygge den kollektive trafik.
Partiernes ordførere
Kristian Pihl Lorentzen (V), Magnus Heunicke (S), Kim Christiansen (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Per Clausen (EL) og Villum Christensen (LA)