B 76 Forslag til folketingsbeslutning om at fremme kulturel integration i folkeskolen af elever med muslimsk baggrund ved at forbyde, at der i folkeskolen tages kulturelt/religiøst betingede særhensyn til minoritetsgrupper.

Samling: 2008-09
Status: Forkastet
Efter 1. behandling henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Dansk Folkeparti foreslog, at Folketinget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der bl.a. indeholdt følgende initiativer:

- Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skulle gennemgå folkeskoleområdet og komme med integrationsfremmende initiativer og forslag, der skulle medvirke til at gøre elever med anden kulturel baggrund end dansk fortrolige med dansk kultur og historie.

- Forbud mod at tilbyde halalslagtet kød i offentlige madordninger i folkeskolen, daginstitutioner og lign.

- Forbud mod kulturelt/religiøst begrundede særlige badefaciliteter i folkeskolen i forbindelse med bl.a. idræts- og svømmeundervisning.

- Stop for at tage særlige hensyn til andre trossamfunds helligdage i folkeskolen.

- Forbud mod, at regeringen, kommunerne, folkeskoler m.fl. skulle tage særlige hensyn til elever med anden kulturel baggrund end dansk i folkeskoleregi.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 17 (DF) stemte for, 92 (V, S, SF, KF, RV, EL og LA) imod.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 17 (DF) stemte for, 92 (V, S, SF, KF, RV, EL og LA) imod.
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Christine Antorini (S), Martin Henriksen (DF), Pernille Vigsø Bagge (SF), Charlotte Dyremose (KF), Marianne Jelved (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Villum Christensen (LA)