B 68 Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden.

Samling: 2008-09
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at gennemføre en række tiltag, der skulle bidrage til at forbedre folkesundheden. Forslaget opregnede en liste over tiltag, f.eks.: Afgiftsdifferentiering, således at sunde fødevarer blev billigere, en forhøjelse af sukkerafgiften, højere afgifter på tobak og alkohol, krav om bevilling for at kunne sælge tobak og forbud mod tilsætningsstoffer i tobaksvarer.
Partiernes ordførere
Flemming Møller Mortensen (S), Birgitte Josefsen (V), Liselott Blixt (DF), Karl H. Bornhøft (SF), Vivi Kier (KF), Lone Dybkjær (RV) og Per Clausen (EL)