B 46 Forslag til folketingsbeslutning om sikring af rent drikkevand.

Samling: 2008-09
Status: Beretning afgivet
Udvalgsberetning 16-09-09 Tillæg B 1810.

Efter 1. behandling henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget, der var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 143 fra folketingsåret 2007-08, 2. samling, jf. Årbog & Registre 2007-08, opfordrede regeringen til at sikre rent drikkevand i den danske vandforsyning ved indførelse af dokumenteret drikkevandssikkerhed (DDS) i alle vandforsyninger. Der foresloges ligeledes udarbejdet en national drikkevandsstatistik, som kunne dokumentere kvaliteten af drikkevandet i de enkelte forsyninger, ligesom regeringen opfordredes til at udvikle og indføre ny miljøteknologi til kontinuerlige målinger af eventuelle forureninger for at minimere risici for befolkningens sundhed. Udvalget afgav beretning over beslutningsforslaget.
Partiernes ordførere
Eyvind Vesselbo (V), Torben Hansen (S), Jørn Dohrmann (DF), Ida Auken (SF) og Per Ørum Jørgensen (KF)