B 141 Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør.

Samling: 2008-09
Status: Forkastet
Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget gik ud på at udarbejde forslag til en handlingsplan mod organiseret kriminalitet og væbnede opgør. Handlingsplanen skulle udarbejdes på baggrund af bidrag fra en række parter og skulle indeholde en bred vifte af tiltag med henblik på at sikre de nødvendige politiressourcer, forebygge, at unge kom ud i kriminalitet, og mindske markederne for organiseret kriminalitet og mængden af våben.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 48 (S, SF, RV og EL) stemte for, 58 (V, DF, KF og LA) imod.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 48 (S, SF, RV og EL) stemte for, 58 (V, DF, KF og LA) imod.
Partiernes ordførere
Karen Hækkerup (S), Kim Andersen (V), Marlene Harpsøe (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Tom Behnke (KF), Morten Østergaard (RV) og Line Barfod (EL)