R 8 Regionalpolitisk redegørelse 2008.

Afgivet af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Forhandlet
Behandlet sammen: R 8 og F 22.

Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 52. Af Lise von Seelen (S), Flemming Bonne (SF), Johs. Poulsen (RV) og Line Barfod (EL).

Fremsat 15-05-08 ....... FF 4816
Bortfaldet 15-05-08 ....... FF 4852

V 53. Af Erling Bonnesen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Mike Legarth (KF), Anders Samuelsen (NY), Pia Christmas-Møller (UFG) og Gitte Seeberg (UFG).

Fremsat 15-05-08 ....... FF 4817
Vedtaget 15-05-08 ....... FF 4852

Fuld tekst:

V 52:

»Folketinget konstaterer, at Danmark fortsat har en skæv udvikling, som kræver en særlig indsats, så udkantsområderne får bedre udviklingsmuligheder. Regeringen pålægges derfor at gennemføre en uvildig analyse, som senest 1. januar 2009 skal give nogle bud på, hvordan man kan øge væksten, forbedre uddannelses-, beskæftigelses- og servicetilbuddene i landets udkantsområder, så bosætningen kan stimuleres.«

V 53:

»Folketinget tager den regionalpolitiske redegørelse til efterretning og understreger vigtigheden af, at der skabes gode muligheder for udvikling og bosætning i alle dele af landet.

Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte arbejdet med at skabe gode vilkår for beskæftigelse, erhvervsudvikling, bosætning, vækst og velfærd i hele landet, som det bl.a. er sket med gennemførelsen af struktur- og finansieringsreformen.

Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at have høj opmærksomhed på uddannelse, innovation, videnbaseret vækst og iværksætteri som en vigtig del af grundlaget for den fremtidige vækst.

Folketinget noterer sig, at de regionale forskelle i ledighed og indkomst er blevet mindre i de seneste år.

Folketinget anmoder om, at den kommende regionalpolitiske redegørelse særskilt belyser, hvilke faktorer der har betydning for bosætning i landets kommuner, herunder områder, der igennem en årrække har oplevet befolkningsfald.«

Afstemning:

V 53 vedtaget med 59 stemmer (V, DF, KF og NY) mod 49 (S, SF, RV og EL).

V 52 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Erling Bonnesen (V), Lise von Seelen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Flemming Bonne (SF), Mike Legarth (KF), Johs. Poulsen (RV), Line Barfod (EL) og Anders Samuelsen (NY)
Sambehandlet med