L 82 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven udvider undervisningspligten fra 9 til 10 år. Det betyder, at børnehaveklassen medregnes i undervisningspligten. Endvidere indføres en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, og der fastsættes en ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen med tilhørende trinmål. Herudover medfører loven, at beslutningen om opdeling af elever i børnehaveklassen i faste klasser kan udskydes til et senere tidspunkt end ved skoleårets begyndelse, samt at der gives adgang til holddannelse i børnehaveklassen. Endvidere bliver der krav om at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (SFO), og kommunalbestyrelserne får mulighed for at træffe beslutning om at etablere ordninger med samordning af undervisning i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder, og rullende skolestart.

Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (V, S, DF, KF, NY og Gitte Seeberg (UFG)) mod 24 (SF, RV og EL).
Lovforslaget vedtaget med 91 stemmer (V, S, DF, KF, NY og Gitte Seeberg (UFG)) mod 24 (SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Leif Lahn Jensen (S), Martin Henriksen (DF), Hanne Agersnap (SF), Henrik Rasmussen (KF), Marianne Jelved (RV), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Jørgen Poulsen (NY)