L 26 Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og forskellige andre love.

(Omlægning af ansvaret for befordring til brobygning, ny befordringsordning ved korte forløb, elektronisk ansøgning m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven medfører, at brobygning udgår som uddannelse eller uddannelsesforløb, der berettiger til rabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., og at tilskud til befordring i forbindelse med brobygning til en ungdomsuddannelse i stedet gives efter de regler, der gælder for den uddannelse, som den uddannelsessøgende brobygger fra, f.eks. en folkeskole, fri grundskole m.v. Ordningen medfører, at uddannelsessøgende i brobygningsforløb ik ke er omfattet af to forskellige befordringsordninger med hver sin administration. Der indføres samtidig en ny ordning for korte, kombinerede forløb, hvor ordningen baseres på, at uddannelsesinstitutionen sørger for befordring og efterfølgende får den del af udgiften, der overstiger den uddannelsessøgendes egenbetaling, refunderet af styrelsen.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 109 stemmer.
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Bjarne Laustsen (S), Martin Henriksen (DF), Nanna Westerby (SF), Henrik Rasmussen (KF), Malou Aamund (NY) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)