L 156 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag.

(Skattefritagelse for reservebedsteforældre og selvvalgt uddannelse).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Formålet med loven er dels at skabe bedre muligheder for, at forældre kan få passet deres syge børn, dels at støtte arbejdstageres muligheder for at udvikle deres kompetencer gennem selvvalgt uddannelse.

Der etableres en ordning om skattefritagelse for vederlag op til 3.000 kr. årligt for pensionister m.v. (reservebedsteforældre), der ønsker at deltage i en sådan pasningsordning. Som et led i ordningen betaler forældrene typisk et mindre beløb pr. time til reservebedsteforældrene, som hidtil har været skattepligtigt. Hensigten med at fritage beløbene for skat er således i højere grad at nyttiggøre ressourcer hos den ældre del af befolkningen til fælles gavn for ældre og børnefamilier.

Målgruppen er især familier, som ikke har mulighed for gennem andre sociale kontakter at få dækket et akut behov for bømepasning.

Med skattefritagelsen for selvvalgt uddannelse sikres det, at udbetalinger fra en fond til en medarbejders kompetenceudvikling ligestilles med den gældende skattefrihed for udgifter, som afholdes til efteruddannelse m.v. for de ansatte direkte af en arbejdsgiver. Skattefritagelsen kommer i begge tilfælde til at gælde fra og med indkomståret 2008.

Loven skønnes at medføre et ubetydeligt provenutab.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, SF, KF, EL og NY) mod 5 (RV).
Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, SF, KF, EL og NY) mod 5 (RV).
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Nick Hækkerup (S), Pia Adelsteen (DF), Jesper Petersen (SF), Lars Barfoed (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Anders Samuelsen (NY)