Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:
V 77. Af Henrik Høegh (V), Mogens Lykketoft (S), Kristen Touborg (SF), Per Ørum Jørgensen (KF), Niels Helveg Petersen (RV), Line Barfod (EL), Anders Samuelsen (NY), Juliane Henningsen (IA), Lars-Emil Johansen (SIU), Pia Christmas-Møller (UFG) og Gitte Seeberg (UFG).
Fremsat 10-06-08 ...... FF 6126
Vedtaget 10-06-08 ...... FF 6150
V 78. Af Søren Espersen (DF).
Fremsat 10-06-08 ...... FF 6129
Bortfaldet 10-06-08 ...... FF 6150
Fuld tekst:
V 77:
»Folketinget konstaterer, at Selvstyrekommissionens forslag til lov om Grønlands selvstyre vil danne grundlag for regeringens forhandlinger med Grønlands Landsstyre om en selvstyreordning for Grønland.«
V 78:
»Idet Folketinget noterer, at Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions arbejde har resulteret i en betænkning og et lovudkast til en selvstyreordning for Grønland, pålægges regeringen at arbejde for, at rigsfællesskabet styrkes og videreudvikles. I den forbindelse pålægges regeringen at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at der - som tilfældet er i dag - også fremover sker en fair og ligelig fordeling mellem Danmark og Grønland af de indtægter, som hidrører fra råstofudvinding i den grønlandske undergrund.«
Afstemning:
V 77 vedtaget med 94 stemmer (V, S, SF, KF, RV, EL, NY, IA, SIU, TF og SP) mod 17 (DF).
V 78 var dermed bortfaldet.