B 23 Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af andet jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og Hirtshals samt udbygning af kombifaciliteterne på havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Aalborg.

Af: Per Clausen (EL) og Rune Lund (EL)
Samling: 2007-08 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Formålet med beslutningsforslaget var, at der skulle igangsættes en undersøgelse af mulighederne for anlæg af et andet jernbanespor fra Aalborg til Frederikshavn og fra Hjørring til Hirtshals samt udbygning af kombifaciliteterne på havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Aalborg. Baggrunden for beslutningsforslaget var et ønske om mere satsning på jernbanetrafikken, som kunne medvirke til en nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsektoren, ligesom det ifølge forslagsstillerne kunne bidrage til at begrænse trængslen på vejene, hvis mere gods blev flyttet fra vejtransport til jernbanetransport.