B 19 Forslag til folketingsbeslutning om EF-Domstolens arbejde.

Samling: 2007-08 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Formålet med beslutningsforslaget var at pålægge regeringen at arbejde for at ændre reglerne for EF-Domstolens arbejde. Forslaget indebar, at EF-Domstolen skulle pålægges alene at træffe afgørelser i juridiske uoverensstemmelser og afstå fra at træffe politiske beslutninger, hvilket forslagsstillerne mente var tilfældet på det tidspunkt.

Beslutningsforslaget var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 118 fra folketingsåret 2006-07, jf. Årbog & Registre 2006-07.