L 71 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og pasloven.

(Befordring af børn på motorcykel og trehjulet knallert, måling og vejning af børn, reservation af parkeringspladser til bestemte køretøjer og betaling af pasgebyr).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2006-07
Status: Delt
Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget (REU).

Det foresloges bl.a. at forbyde befordring af børn under 5 år på motorcykel og trehjulet knallert, hvor der ikke var sikkerhedssele. Forslaget indeholdt endvidere regler om, at politiet fik hjemmel til at måle og veje bøm som led i at sikre, at gældende regler om sikkerhedsudstyr blev overholdt. Desuden foresloges regler om vejbestyrelsers og vejmyndigheders adgang til at reservere parkeringspladser til bestemte køretøjer, der anvendtes af personer med handicap, samt ændrede regler om betalingsprocedurerne i forbindelse med pasansøgninger.

Lovforslaget blev ved 2. behandling delt i to lovforslag. Den ene del (L 71 B) omfattede lovforslagets bestemmelser om befordring af bøm på motorcykel og trehjulet knallert, og den anden del (L 71 A) omfattede de øvrige forslag.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Frode Sørensen (S), Kim Christiansen (DF), Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær (RV) og Pia Olsen Dyhr (SF)