L 212 Forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler.

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Samling: 2006-07
Status: Tilbagetaget
Lovforslaget skulle sikre, at lønmodtageren blev gjort bekendt med eventuelle erhvervsbegrænsende aftaler, som arbejdsgiveren indgik eller havde indgået med andre virksomheder eller anden part, og som begrænsede lønmodtagerens mulighed for frit at skifte job.
Manglende overholdelse af oplysningspligten kunne medføre, at arbejdsgiveren skulle betale en godtgørelse til lønmodtageren. Herudover ville den erhvervsbegrænsende aftale ikke kunne gøres gældende mellem aftaleparterne i forhold til den konkrete lønmodtager.
Beskæftigelsesministeren tog den 9. maj 2007 lovforslaget tilbage.
Partiernes ordførere
Ulrik Kragh (V), Thomas Adelskov (S), Bent Bøgsted (DF), Elisabeth Geday (RV), Lars Barfoed (KF), Ole Sohn (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)