L 200 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

(Udvidelse af lovens anvendelsesområde og ophævelse af revisionsbestemmelse).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Det fremgik af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), at en del af loven ikke gjaldt for tvangsindgreb, som blev foretaget af forvaltningsmyndigheder efter indhentet retskendelse. Med loven udvides retssikkerhedslovens anvendelsesområde til også at omfatte tvangsindgreb af den karakter, der er omfattet af loven, hvis de foretages efter indhentet retskendelse.

Endvidere ophæves revisionsbestemmelsen i retssikkerhedsloven. Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke på baggrund af de hidtidige erfaringer med loven grundlag for - ud over den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde - at foreslå ændringer af loven.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Michael Aastrup Jensen (V), Morten Bødskov (S), Kim Christiansen (DF), Tom Behnke (KF), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (RV), Pernille Frahm (SF) og Per Clausen (EL)