L 169 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Med loven kan kommunerne give tilbud i form af en kontrakt til gravide alkoholmisbrugere om at kunne blive tvangstilbageholdt på en døgninstitution for alkoholmisbrugere i en kort periode. Formålet er at hindre kvinden i at skade fosteret, men også at hindre kvinden i at genoptage alkoholmisbruget og at fastholde hende i behandling.

Der er tale om en frivillig ordning for såvel kommunen som den gravide alkoholmisbruger. Kvinden kan som udgangspunkt opsige kontrakten til enhver tid dog med den modifikation, at hun kan tilbageholdes i en periode på op til 2 uger, hvis der er en formodning for, at hun vil indtage alkohol med risiko for, at hun skader fosteret.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 1 (EL).
Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 1 (EL).
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Karen J. Klint (S), Karin Nødgaard (DF), Helle Sjelle (KF), Charlotte Fischer (RV) og Kamal Qureshi (SF)