L 132 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Bevarelse af merudgiftsydelse efter det fyldte 65 år).

Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Lovforslaget indebar, at personer, der modtog tilskud til dækning af nødvendige merudgifter som følge af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kunne bevare retten til merudgiftsydelsen efter det fyldte 65. år. Retten til at bevare tilskuddet skulle betinges af, at personen i forvejen var visiteret til ydelsen ved overgang til folkepension, og at personen i øvrigt opfyldte betingelserne for at modtage ydelsen. Forslagsstillerne ønskede med forslaget at stille den pågældende gruppe af folkepensionister uændret, i forhold til før førtidspensionsreformen trådte i kraft, hvor det var muligt at bevare et eventuelt bistands- eller plejetillæg efter overgang til folkepension. Socialudvalget afgav beretning over lovforslaget den 5. september 2007.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Lise von Seelen (S), Pia Kristensen (DF), Martin Lidegaard (RV) og Anne Baastrup (SF)