F 32 Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af EU's Lissabonstrategi, herunder for, hvordan den danske regering lever op til strategien, og hvad man gør for at undgå, at den fører til en forringelse af velfærdssamfundet?

Af: Per Clausen (EL) , Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Rune Lund (EL)
Til: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) Finansminister og Thor Pedersen (V)
Samling: 2006-07
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 69. Af Rune Lund (EL)

Fremsat 15-05-07 ....... FF 6966
Forkastet 15-05-07 ....... FF 6966

Fuld tekst:

V 69:

»Idet Folketinget konstaterer, at EU's Lissabonstrategi har medført større markedsgørelse og deraf følgende forringelser af offentlig velfærd i alle EU's medlemslande, herunder en liberalisering af markedet for tjenesteydelser, større utryghed i ansættelsesforholdene samt lavere lønninger som andel af BNP, pålægger Folketinget regeringen at arbejde for, at Lissabonstrategien i stedet tager udgangspunkt i hvert enkelt medlemslands sociale ønsker og behov, herunder:

- forbedring af sociale ydelser som dagpenge, kontanthjælp, folkepension m.v., herunder tilsvarende ordninger i alle de enkelte EU-lande,

- højere pensioner som alternativ til flere private pensionsopsparinger,

- skabelse af et sygehusvæsen med lige og gratis adgang for alle som alternativ til private sygehuse og sundhedsforsikringer,

- gratis uddannelse til alle,

- mere offentlig styret forskning,

- fremskaffe det nødvendige økonomiske grundlag for opfyldelsen af ovennævnte krav.«

Afstemning:

V 69 forkastet, idet 2 (EL) stemte for, 101 (V, S, DF, KF, RV, SF og Leif Mikkelsen (UFG)) imod.
Partiernes ordførere
Ulrik Kragh (V), Svend Auken (S), Martin Henriksen (DF), Helle Sjelle (KF), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Rune Lund (EL)