B 19 Forslag til folketingsbeslutning om at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for menneskehandel.

Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget, der var en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 113 fra folketingsåret 2005-06, jf. Årbog & Registre 2005-06, pålagde regeringen at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der var ofre for menneskehandel, fra 30 dage til 3 måneder. Det var forslagsstillernes opfattelse, at de gældende 30 dage ikke var nok til at yde kvinderne den hjælp, der var behov for med hensyn til læge- og psykologhjælp, juridisk bistand og en rehabiliteringsindsats, som var koordineret med myndigheder og ngo'er i hjemlandet.
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Kirsten Brosbøl (S), Louise Frevert (DF), Tom Behnke (KF), Lone Dybkjær (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Line Barfod (EL)