B 16 Forslag til folketingsbeslutning om virksomheders oplysningspligt vedrørende de forhold, varer produceres under.

Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at gennemføre lovgivning, der forpligtede virksomheder, der solgte varer i Danmark, til at offentliggøre oplysninger om, hvor varerne var produceret, og hvordan virksomhederne havde sikret arbejdstagerrettigheder, miljø og bæredygtighed i alle led af produktionen. Oplysningerne skulle gøres tilgængelige på en offentlig internetportal.
Partiernes ordførere
Kurt Kirkegaard (V), Mette Gjerskov (S), Colette L. Brix (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Elisabeth Geday (RV), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Frank Aaen (EL)