B 154 Forslag til folketingsbeslutning om respekt for arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og retfærdig konkurrence.

Af: Line Barfod (EL) , Jørgen Arbo-Bæhr (EL) , Rune Lund (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte et lovforslag senest den 1. december 2007, der skulle forbyde salg og produktion af varer, der var produceret i strid med grundlæggende arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, uanset hvor disse varer kom fra.

Formålet med forslaget var,

- at arbejdstagere fik ordentlige arbejdsforhold uden krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, uanset hvor de arbejdede,

- at danske forbrugere skulle kunne købe varer, der var produceret uden krænkelser af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder, og

- at virksomheder, der producerede med respekt for grundlæggende rettigheder, stilledes i en retfærdig konkurrencesituation, hvor de ikke udkonkurreredes af billige produkter produceret i strid med grundlæggende rettigheder.