B 105 Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre.

Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at igangsætte en 5-årig overgangsperiode med det mål at udvikle metoder til at sikre, at ældreplejen blev tilrettelagt således, at alle ældre sikredes ret til et værdigt liv, hvor de kunne få opfyldt deres behov og ønsker og selv kunne træffe valg med hensyn til bolig, mad og daglige rutiner m.v. i overensstemmelse med de retningslinjer, der var beskrevet i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget var en revideret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 2 fra folketingsåret 2004-05 (2. samling), jf. Årbog & Registre 2004-05.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Lise von Seelen (S), Pia Kristensen (DF), Martin Lidegaard (RV), Tom Behnke (KF), Pernille Frahm (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)