L 224 A Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum.

(Ændrede momsregler for visse hjemmeplejeydelser og indsættelse af hjemmel til modregning af negative afgiftsbeløb i efterfølgende indkomstår for visse lønsumsafgiftspligtige virksomheder).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet
Loven gør ydelser visiteret af en kommune i henhold til § 71 i lov om social service og reglerne om frit leverandørvalg i hjemmeplejen momspligtige, når ydelserne leveres af private virksomheder og selvejende institutioner, sådan at leverandørerne får fradrag for deres købsmoms. Disse ydelser kaldes frit valg-ydelser, og momspligten gælder tilfælde, hvor kommunerne afregner ydelser direkte til leverandørerne. Desuden foretages et par redaktionelle ændringer i momsloven, således at henvisninger bliver korrekte. Endelig indsættes en hjemmel i lov om afgift af lønsum til at visse virksomheder kan modregne negative afgiftsbeløb i efterfølgende års positive afgiftsbeløb.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).