L 123 B Forslag til lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven.

(Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet
Loven udspringer af lovforslag nr. L 123, der ved Folketingets andenbehandling blev delt i to lovforslag.

Efter loven fritages fortjeneste ved afståelse af en ejendom for beskatning, hvis der på ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget, beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens husstand, og ejendommen på tidspunktet for beskadigelsen kunne være afstået skattefrit efter parcelhusreglen.

Fortjenesten ved afståelse af grundarealet er kun skattefri, hvis ejendommen afstås senest 1 år efter at skaden er indtruffet. Det sker for at undgå, at ejeren kan have grundarealet liggende i flere år, uden at der opføres en ny ejendom. For ejendomme, der afstås senest den 30. november 2006, er fristen dog 2 år.

Loven har virkning for ejendomme, der afstås efter den 18. januar 2006.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.