F 45 Hvad er status for regeringens arabiske initiativ, og vil regeringen iværksætte nye tiltag, for at der med det arabiske initiativ skabes både dialog mellem Danmark og den arabiske verden og udvikling i de arabiske lande inden for demokrati, retssikkerhed, ligestilling og ytringsfrihed?

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2005-06
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 80. Af Troels Lund Poulsen (V), Jeppe Kofod (S), Søren Espersen (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Niels Helveg Petersen (RV) og Villy Søvndal (SF).

Fremsat 24-05-06 ....... FF 7637
Vedtaget 30-05-06 ....... FF 7693

Fuld tekst:

V 80:

»Folketinget opfordrer regeringen til på baggrund af den gennemførte analyse at tilrettelægge næste fase af Det Arabiske Initiativ således:

- at initiativet fokuseres på tre centrale temaer: frihedsrettigheder og god regeringsførelse, videnssamfund og øget mediefrihed samt ligestilling,

- at de konkrete indsatser ligeledes koncentreres om et begrænset antal bilaterale partnerskabslande,

- at initiativet baseres på samarbejde med så vel reformvenlige regeringer som civilsamfundsorganisationer,

- at der i samarbejdet sikres en bred inddragelse af den danske ressourcebase, herunder danske ngo'er,

- at konkrete samarbejdsprojekter også i fremtiden baseres på dialog og partnerskab,

- at indsatserne indgår i et aktivt samspil med andre bilaterale, regionale og multilaterale reformindsatser, og

- at den danske repræsentation i regionen styrkes.«

Afstemning:

V 80 vedtaget med 113 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Troels Lund Poulsen (V), Jeppe Kofod (S), Søren Espersen (DF), Niels Helveg Petersen (RV), Villy Søvndal (SF) og Rune Lund (EL)