F 19 Vil ministeren redegøre for, at den gældende regulering af satser for pensioner, dagpenge og kontanthjælp indebærer, at indkomsten for syge, arbejdsløse og pensionister ikke følger den almindelige indkomstudvikling i samfundet, og forklare, om ikke det er i modstrid med statsministerens erklæring om, at det ikke er regeringens politik at øge uligheden i samfundet?

Af: Line Barfod (EL) , Frank Aaen (EL) , Per Clausen (EL) , Jørgen Arbo-Bæhr (EL) , Rune Lund (EL) og Majbrit Berlau (EL)
Til: Finansminister Thor Pedersen (V)
Samling: 2005-06
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse:

V 35. Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL).

Fremsat 09-02-06 ..... FF 3962
Bortfaldet 09-02-06 ..... FF 3976

V 36. Af Peter Christensen (V), Klaus Hækkerup (S), Bent Bøgsted (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF) Morten Helveg Petersen (RV) og Ole Sohn (SF).

Fremsat 09-02-06 ..... FF 3963
Vedtaget 09-02-06 ...... FF 3976

Fuld tekst:

V 35:

»Folketinget konstaterer, at den økonomiske ulighed i Danmark er øget som følge af satsreguleringspuljen. Regulering af satserne for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og sociale pensioner følger ikke med udviklingen i lønindkomster. Det har betydet, at den reelle værdi af årsindkomsterne for arbejdsløse, syge, kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere, folke- og førtidspensionister m.fl. i 2006 er forringet med 5.000-7.000 kr.

Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at

- ændre loven om satsregulering, så overførselsindkomsterne reguleres med samme procent som lønudviklingen,

- regulere de nuværende satser, så de kommer op på det niveau, de ville have været på, hvis ikke der var foretaget fradrag til satsreguleringspuljen.«

V 36:

»Folketinget konstaterer, at loven om satsregulering fungerer efter hensigten, idet modtagere af overførelsesindkomst m.v. hermed automatisk får andel i den almindelige velstandsstigning i samfundet.«

Afstemning:

V 36 vedtaget med 100 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).

V 35 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Peter Christensen (V), Klaus Hækkerup (S), Bent Bøgsted (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF), Morten Helveg Petersen (RV), Ole Sohn (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)