Efter 1. behandling henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Med beslutningsforslaget ønskede forslagsstillerne, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, at pålægge regeringen hurtigst muligt at gennemføre en undersøgelse af, hvad der var sket med de borgere, som i perioden 2002-2005 havde fået afslag på ægtefællesammenføring med den begrundelse, at myndighederne vurderede, at der var tale om et tvangsægteskab.

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at forslagsstillerne var bekymrede for, at unge, som fik afslag på ægtefællesammenføring i Danmark, alligevel risikerede at blive tvunget til at gifte sig mod deres vilje, hvilket ville udgøre et strafferetligt forhold, som Danmark havde et ansvar for at forfølge. Endvidere frygtede forslagsstillerne, at den nuværende politik gav de unge en forventning om, at de var sikre, så længe der blev givet afslag på familiesammenføring, men det kunne ikke vides, om dette var tilfældet, og om man blot stak de unge blår i øjnene.

Både for at sikre, at de skyldige kunne blive holdt ansvarlige, og at der sendtes et klart signal til alle om, at tvangsægteskaber hverken er lovlige eller tolererede i Danmark, og for at sikre en reel beskyttelse af ofrene for tvangsægteskaberne, ønskede forslagsstillerne derfor en undersøgelse, som afdækkede, om den nuværende lovgivning forhindrede tvangsægteskaber.