L 135 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven udvider muligheden for at henvise tosprogede elever med sprogstøttebehov til andre skoler end distriktsskolen til også at gælde elever, der ud fra en individuel pædagogisk vurdering har et væsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, og hvor det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen.

Regeringen ønskede med lovforslaget at give kommunerne og folkeskolerne de nødvendige redskaber til at finde lokale løsninger med henblik på at styrke folkeskolens undervisning af tosprogede elever.

Lovforslaget var med enkelte ændringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 161 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 90 stemmer (V, S, DF og KF) mod 21 (RV, SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 90 stemmer (V, S, DF og KF) mod 21 (RV, SF og EL).
Partiernes ordførere
Anne-Mette Winther Christiansen (V), Thomas Adelskov (S), Louise Frevert (DF), Carina Christensen (KF), Margrethe Vestager (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Majbrit Berlau (EL)