B 70 Forslag til folketingsbeslutning om børns ret.

Af: Line Barfod (EL) , Jørgen Arbo-Bæhr (EL) , Per Clausen (EL) , Rune Lund (EL) , Frank Aaen (EL) og Majbrit Berlau (EL)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen inden udgangen af 2005 at oprette organisationen Børns Ret som en udvidelse af Børnerådet.

Det fremgik af bemærkningerne, at organisationen Børns Ret var tænkt som en organisation af uddannelsesmæssigt kompetente voksne, organiseret under Børnerådet, der kunne tage hånd om børn, der fik deres rettigheder krænket. Organisationen skulle ses som et supplement til det eksisterende klagesystem.

Baggrunden for beslutningsforslaget var desuden, at FN's komité om barnets rettigheder havde noteret sig, at Danmark tøvede med at oprette en separat klagemulighed for børn.
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), Mette Frederiksen (S), Martin Henriksen (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Lone Dybkjær (RV), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Line Barfod (EL)