B 68 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau.

Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der ville indebære ophævelse af den særlige starthjælp til udlændinge, således at disse personer ville få ret til fuld kontanthjælp på lige fod med øvrige borgere.

F orslagsstilleme anførte i bemærkningerne, at personer, der var henvist til at klare sig for starthjælpen, havde overordentlig svært ved det, hvilket gav store problemer for dem selv og for de kommuner, de boede i. Ifølge bemærkningerne brugte udlændinge på starthjælp al deres energi på at overleve og havde således ikke psykisk overskud til også at søge arbejde.

Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 105 fra folketingsåret 2002-03, jf. Årbog & Registre 2002-03.
Partiernes ordførere
Irene Simonsen (V), Karen J. Klint (S), Søren Krarup (DF), Henriette Kjær (KF), Morten Østergaard (RV), Kamal Qureshi (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)