B 6 Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling med hensyn til fremmedadoption af danske og udenlandske børn.

Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, som gav registrerede partnere adgang til at adoptere danske og udenlandske børn efter samme procedurer og godkendelseskrav, som gjaldt for ægtefæller og enlige.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne ønskede yderligere at fremme ligestillingen mellem homoseksuelle på den ene side og heteroseksuelle par og enlige på den anden side.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Morten Bødskov (S), Martin Henriksen (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Elisabeth Arnold (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Jørgen Arbo-Bæhr (EL)