B 56 Forslag til folketingsbeslutning om lovgivning om offentligt indkøb af træ.

Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Beretning afgivet
Efter 1. beh. henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Beslutningsforslaget var en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 57 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. 1. samling. Beretningen over forslaget fremkom med en række konkrete forslag til indholdet af en forestående evaluering af det offentlige indkøb af tropisk træ. I beretningen tilkendegav miljøministeren, at ministeren efter evalueringen ville overveje, om der var brug for initiativer, så det i højere grad blev sikret, at offentlige institutioner købte lovligt og bæredygtigt træ.
Partiernes ordførere
Birgitte Josefsen (V), Kim Mortensen (S), Jørn Dohrmann (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF), Martin Lidegaard (RV), Steen Gade (SF) og Per Clausen (EL)