Efter 1. beh. henvist til Erhvervsudvalget (ERU).
Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.
Med loven gennemføres en række emnemæssigt forskellige ændringer i lov om finansiel virksomhed og i en række andre finansielle love.
Loven indebærer,
- at de finansielle virksomheder får mulighed for at vælge, om de vil aflægge årsregnskab efter internationale regnskabsstandarder godkendt af EU (IAS- forordningen) eller efter de danske regnskabsregler,
- at den enkelte finansielle virksomheds ledelse skal opgøre et individuelt solvensbehov for virksomheden,
- at Finanstilsynets tavshedspligt bliver lempet,
- at ophørsreglerne for forskellige typer af finansielle virksomheder bliver harmoniseret,
- at grænserne for, hvornår en udsteder af elektroniske penge bliver omfattet af reglerne om elektroniske penge, bliver hævet,
- at kompetencen til at udstede regler om prisoplysning på det finansielle område bliver overført fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender til økonomi- og erhvervsministeren,
- at forsikringsselskaberne alene må indgå aftaler om forsikringsformidling med visse erhvervsdrivende,
- at opkrævningsmetoden for bidrag til garantifonden for skadesforsikringsselskaber bliver ændret,
- at hæftelsesreglerne for investeringsforeninger bliver ændret således, at afdelingerne i en forening alene hæfter for egne forpligtelser, og
- at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler om gennemførelsen af hvidvasktilsynet.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at formålet med ændringerne var at give de finansielle virksomheder mulighed for fleksibilitet ved regnskabsaflæggelsen samt forbedre sammenligneligheden og gennemskueligheden på EU-plan.
Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KD) mod 1 (EL).