L 5 Forslag til lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven gennemfører rammeafgørelsernes regler om forenkling og effektivisering af procedurerne mellem medlemsstaterne i forbindelse med anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om henholdsvis beslaglæggelse, bødestraf og konfiskation, således at fuldbyrdelse hurtigt kan ske i det land, hvor det pågældende bevismateriale eller formuegode eller den pågældende person befinder sig.

Rammeafgørelserne adskilte sig fra de gældende procedurer derved, at den fuldbyrdende stat i langt højere grad forpligtede sig til at fuldbyrde den pågældende afgørelse fra en anden EU-medlemsstat uden at foretage en nærmere prøvelse af grundlaget for afgørelsen og i forbindelse med visse lovovertrædelser uden at betinge sig, at der var tale om strafbare forhold i fuldbyrdelsesstaten.

Lovforslaget vedtaget med 87 stemmer (V, S, KF, RV og KD) mod 22 (DF, SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 87 stemmer (V, S, KF, RV og KD) mod 22 (DF, SF og EL).
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Per Kaalund (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Jann Sjursen (KD) og Line Barfod (EL)