L 156 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Ophævelse af blasfemibestemmelsen).

Af: Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget ophævede blasfemibestemmelsen (straffelovens § 140).

Forslagsstillerne fandt, at tiden var løbet fra blasfemibestemmelsen. Racismebestemmelsen i straffelovens § 266 b gav efter forslagsstillerne opfattelse en tilstrækkelig og bedre beskyttelse af grupper af personer, der kunne føle sig truede, forhånede eller nedværdigede, end § 140 gav mulighed for. Dertil kom, at § 266 b ikke alene beskyttede i forbindelse med religion, men også i forbindelse med race, hudfarve, national og etnisk oprindelse og seksuel orientering.