L 135 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret.

(Indsats mod ghettoisering).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh. henvist til Boligudvalget (BOU).

Lovforslaget skulle bl.a. indføre mulighed for kommunalbestyrelsen til at beslutte, at boligorganisationer ved udlejning af almene familieboliger i afdelinger i almene boligområder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet skulle afvise boligsøgende på ventelisten, der i en længevarende periode havde modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse.

Lovforslaget indgik som et led i udmøntningen af regeringens (V og KF) strategi mod ghettoisering, som blev fremlagt i maj 2004 og gik ud på at målrette den gældende lov om kommunal anvisningsret mod kommuner, hvori der var boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet.
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), Lars Kramer Mikkelsen (S), Freddie H. Madsen (DF), Carina Christensen (KF), Morten Homann (SF), Ida Jørgensen (RV), Tove Videbæk (KD) og Keld Albrechtsen (EL)