B 89 Forslag til folketingsbeslutning om satsning på cykeltrafik i de danske byer.

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget havde til formål at øge satsningen på cykeltrafikken, bl.a. via afsættelse af en pulje til formålet på finansloven for 2006.

Forslagsstillerne bemærkede, at de store byer i Danmark havde kapacitetsproblemer, som efter deres mening ikke kunne løses med etableringen af nye veje. Derfor mente de, der var grund til at satse mere på cykeltrafikken.