B 84 Forslag til folketingsbeslutning om sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring almene vandforsyningsanlæg.

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til inden udgangen af folketingsåret at fremsætte lovforslag om beskyttelseszoner omkring alle vandboringer, der tilhørte almene vandforsyninger. Inden for denne beskyttelseszone måtte der ikke anvendes pesticider.

Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 131 fra folketingsåret 2002-03, jf. omtalen af dette under folketingsåret 2002-03, og beslutningsforslag nr. B 69 fra folketingsåret 2003-04, jf. Årbog & Registre 2003-04.