B 29 Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af den statslige refusion af kommunale udgifter til førtidspension.

Af: Aage Frandsen (SF) , Villy Søvndal (SF) og Anne Baastrup (SF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 33 fra folketingsåret 2001-02 (2. samling). Dette var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 27 fra folketingsåret 2001-02 (1. samling), jf. Årbog & Registre 2001-02.

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at øge statens refusion af kommunernes udgifter til førtidspension fra 35 til 50 pct.

Formålet med beslutningsforslaget var at fjerne kommunernes økonomiske incitamenter til at begrænse antallet af tilkendelser af førtidspension.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Jørn Pedersen (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Ida Jørgensen (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)