B 28 Forslag til folketingsbeslutning om støttepersoner til gravide stofmisbrugere med henblik på at sikre adækvat social og behandlingsmæssig indsats for den gravide samt bedst mulige betingelser for fosteret.

Af: Villy Søvndal (SF) , Aage Frandsen (SF) og Anne Baastrup (SF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 147 fra folketingsåret 2003-04, jf. Årbog & Registre 2003-04.

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at sørge for, at gravide stofmisbrugere fik tilknyttet en uvildig støtteperson under graviditeten.

Det fremgik af bemærkningeme til forslaget, at ordningen skulle bidrage til at sikre en social og behandlingsmæssig indsats for den gravide og det ufødte barn, bl.a. som led i bekæmpelsen af den negative sociale arv.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Jette Bergenholz Bautrup (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Ida Jørgensen (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KD)