B 19 Forslag til folketingsbeslutning om suspension af Euro-Middelhavsaftalen med Israel.

Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at arbejde for, at EU suspenderede Euro-Middelhavs-associeringsaftalen mellem EU og Israel.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at forslagsstillerne ikke fandt, at Israel udviste respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende demokratiske principper, og at landet derfor ikke overholdt associeringsaftalens artikel 2. Forslagsstillerne ønskede på dette grundlag aftalen suspenderet.
Partiernes ordførere
Charlotte Antonsen (V), Claus Larsen-Jensen (S), Jesper Langballe (DF), Helle Sjelle (KF), Jørn Jespersen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KD)