Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til snarest muligt at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige administrative ændringer med henblik på at forstærke indsatsen mod tvangsægteskaber. Der skulle bl.a. indsættes en bestemmelse i straffeloven, som tydeliggjorde, at det er ulovligt at tvinge eller på anden måde presse andre til at indgå ægteskab og Danmark skulle arbejde for, at alle andre EU-lande indførte lignende lovgivning.

Der skulle herudover iværksættes en række tiltag i forbindelse med familiesammenføringer, herunder opbyggelse af ressourceenheder på relevante ambassader med viden om tvangsægteskaber, muligheder for at gribe ind og en forpligtelse til at involvere politiet i sagerne.

Herudover skulle der iværksættes en række forskningsmæssige tiltag, ligesom der skulle iværksættes en række tiltag på det sociale område, herunder forpligtelse til at etablere et socialt beredskab m.v.

Det var forslagsstillernes opfattelse, at den nuværende udlændingelov ikke i tilstrækkelig grad forebyggede, behandlede eller straffede tvangsægteskaber indgået i Danmark eller i udlandet. For det første var det et problem, at antallet af tvangsægteskaber, hvori unge, som boede i Danmark, indgik, ikke var afdækket fyldestgørende, hvorfor der ønskedes et udredningsarbejde herom. For det andet mente forslagsstillerne, at tvangsægteskaber burde kriminaliseres i straffeloven, bl.a. for at skabe en præventiv effekt.

Herudover mente forslagsstillerne, at der var behov for et nyt socialt beredskab, som skulle være i stand til at hjælpe de unge, ligesom der også var behov for at iværksætte en international indsats på området.